Luksus i New York – altså på Luksus…

Dansk gastronomi har kronede dage for tiden, og denne nye nordiske madtrend har nu også indfundet sig i New York.

I Brooklyn ligger den danske bar Tørst. Her har den danske microbrygger Jeppe Jarnit-Bjergsø formået at skabe sit eget lille ølparadis, hvor udvalget er stort og imponerende! Ølbaren åbnede i foråret 2013, og har på kort tid etableret sig som et kultsted i ølkredse verden rundt. Stemningen er rå. Der er brugt lækkert mørkt træ og rene linjer i hele baren. Ølhanerne er diskret placeret i væggen bag baren med et nærmest ligegyldig og uprætentiøst look. Over disse haner har personalet skrevet dagens udvalg af øl med tusch på et spejl – også i en dejlig nonchalant stil. – Alt dette retter fokus mod det vigtigste element i baren – nemlig øllet.

Dette var hvad der mødte os, denne fredag aften, i det mørke, men super hyggelige og trendy Brooklyn. Baren var næsten ikke til at spotte da vi ankom, og vi måtte lige se efter en ekstra gang, før vi fandt stedet. Ind kom vi, og sikke en hyggelig stemning der mødte os. Baren var 80% fyldt med glade højlydte mennesker – fredag er festdag i Brooklyn.

Noget af det første vi lagde mærke til, var lyden af Laid Back’s White Horse fra 1983der spillede rummet op. Stilen var lagt, og det var helt sikkert – vi var på dansk grund! Med et smil på læben satte vi os op i baren, hvor vi straks fik en ølmenu stukket i hånden. Den kompetente bartender vejledte os i valget af øl, og vi fik gjort dem opmærksom på, at vi havde en bordreservation til Luksus kl. 21.00. De kører tastingmenuen to gange dagligt – kl. 18 og kl. 21.

1

I første omgang var vi i tvivl om hvor restaurantdelen egentlig var, men fandt hurtigt ud af at den lå for enden af baren bag en diskret skydedør. Vi drak et par øl og kl. 21.00 blev vi budt velkommen ind i den lille dagligstue hvor vi fandt os til rette ved det sidste bord i rækken. Denne aften var der ét bord ledigt, resten optaget.

Køkkenet er åbent, og man kan derfor hele tiden følge med i, hvad de laver af spændende ting og sager derude. Dette medfører desuden, at man kan dufte maden der bliver tilberedt og det skærper sanserne og spændingen, samt sulten der stiger. Stilen er den samme som i baren – danske folkestole og den nordiske stil er ikke til at tage fejl af – meget cool.

FullSizeRender

Vi blev budt velkommen af personalet samt af ex-Noma kokken Daniel Burns, der bag sit lange pandehår smilede, og virkede som om han var i godt humør. Canadieren har også grund til at være tilfreds, eftersom han fik tilkæmpet sig en Michelin stjerne til restauranten, ultimo 2014. Den eneste Michelin Guide restaurant, i verden, der “kun” serverer øl til maden.

Vi var klar, de var klar – skulle vi så ikke bare se at komme igang!?

Der blev serveret snacks af 7 omgange, og det var godt, friskt og lækkert. Små lækre serveringer, der alle havde meget høj standard, og blev serveret på en appetitlig måde. Den ene af serveringerne blev bl.a. serveret på Rosti smørebræt, som bragte minder tilbage fra vores barndom. Retrolækkert på den fede måde!

Til snacksne fik vi serveret Citra Sunshine Slacker af Ewil Twin – Dejlig og frisk øl der spillede rigtigt godt sammen med snacksne. Der blev også serveret dejligt brød til, så der var ikke en finger at sætte på starten af dette måltid.

FullSizeRender (1)

FullSizeRender (2)

Herefter blev der serveret tre mellemretter, der alle var på det jævne rent smagsmæssigt. Hovedretten, hvis man kan kalde den det, faldt ikke rigtigt i vores smag. Rosastegt svine sirloin, med for meget fedt… Ikke det store hit, men øllet, der blev serveret til var fantastisk! Specielt Weisse Bahnhof var outstanding! Den havde en champagneagtig smag, der spillede rigtigt godt sammen med muslingerne og havtornen – sikker vinder.

Efter en lille mundrenser med kærnemælk og ingefær, var vi klar til dessert.

Desserten var aftenens klart bedste måltid! Pastinak, malt & kantarel lyder lidt specielt som dessert, men det var vildt godt. Ikke mindst på grund af Wee Heavy øllet, der blev serveret til, som var det rene slik – rigtig god afslutning på et godt måltid!

Betjeningen fejlede ikke noget, men man skulle spidse ører, når de to søde tjenere rullede sig ud på deres klingende “New Yorkske” dialekt. Vi ventede på intet tidspunkt for længe, og det hele var orkestreret ned til mindste detajle. Alle råvarerne var fejlfri, friske og årstidsbestemte. Prisen var dog en anelse for høj, men det er jo New York så….

Aftenens menu:

FullSizeRender (3)

Mætte og tilfredse gik vi fra bords, og fik en hyggelig snak med Daniel Burns, der kunne fortælle lidt mere om restauranten og om sit ophold i Danmark og på Noma. Vi besluttede at tage en sidste øl i baren og herefter begive os ud i Brooklyns pulserende natteliv, der er en historie for sig selv! (Kan varmt anbefales)

Tak for mad og ikke mindst – øl!

Karakter: 5/6

Se mere på Luksus egen hjemmeside her.

 

Share This: