CPH Appartment Lounge – eneste adgangskrav -169 kr.

I Kastrup lufthavn kan man hurtigt føle at pengene bliver suget op af lommen! 69 kr. for en sandwich, 50 kr. for en kop kaffe og 20 kr. for en croissant – ja det løber hurtigt op.

CPH Appartment Lounge er et godt bud, hvis du skal spise, drikke, slappe af eller lige få arbejdet lidt, og som den eneste lounge i Kastrup lufthavn, kan alle komme ind, man skal blot betale – pris 169 kr.

Vil du være helt sikker på at komme ind ad døren, kan du betale på forhånd via CPH’s hjemmeside. Ser man på prisen, kan dette hurtigt vise sig at være en rigtig god forretning – især hvis man skal opholde sig i lufthavnen et stykke tid. Når man først har betalt, er alt ad libitum, men hvad får man så egentlig for pengene, og hvordan er niveauet? Rejs med Stil har været en tur forbi, og her en en lille anmeldelse.

Turen gik med Airberlin til New York over Berlin (læs mere om denne tur senere), og som topbonus (Airberlins bonusprogram) Gold medlem fik vi adgang til CPH Appartment lounge.

Indretning/lokaler:

Selve lokalerne er meget lyse og venlige. De kæmpe ruder, som vender ud mod landingsbanerne giver både et dejligt lys, men også et godt view ud på aktiviteten i lufthavnen. Gulvet er et klassisk sildebensparketgulv, der giver et varmt, eksklusivt og hyggeligt præg. Der er kunst på væggene, og det er lykkedes for folkene bag CPH Appartment Lounge at opnå den “stuestemningen”, som de nok er gået efter. Det hele virker meget hjemligt, og man føler sig godt tilpas.

Indretningen er nordisk, på den gode måde. Dansk design over det hele. Stolene er meget behagelige, og der er gennemgående en rigtig god og hyggelig indretning. Det meste virker nyt og lækkert.

Foran vinduerne er der opstillet flere grupper af stole og borde, hvor man kan sidde og nyde udsigten, mens man venter på sin afgang.

IMG_5469

IMG_5475

IMG_5471

Man har desuden opstillet et arbejdsbord, hvor der er mulighed for at benytte iMac computere til arbejde eller en tur på nettet. Også disse er henvendt udsigten ud over lufthavnen.

IMG_5473

Foran buffeten er der et bredt udvalg af aviser fra ind og -udland, samt en masse forskellige magasiner. Rigtig fint udvalg.

IMG_5474

Som noget negativ må jeg desværre sige at toiletfaciliteterne, som deles med Aspire loungen, var deciderede ulækre. Her kunne personalet godt sørge for et højere niveau af rengøring, opfyldning mm. for det var uacceptabelt. Jeg vil nu spare jer for billeder af dette….

Mad:

Vi ankom til loungen kl. 09.30, og derfor var det morgenmaden, der blev serveret. Jeg må tilstå, at her udmærker CPH Appartment sig i forhold til de andre lounger i Kastrup, for dette var rigtigt godt!

Billederne taler næsten for sig selv, men brødet var nybagt, udvalget var fint, kaffen var god, den friske frugt var rent faktisk frisk og der var godt wienerbrød. Der manglede som sådan ikke rigtigt noget – meget positivt.

Personalet kunne dog godt være lidt bedre til at fylde op løbende, da det ikke virkede som om der var travlt i loungen denne morgen, og netop derfor burde det ikke være noget problem at holde buffeten fyldt og præsentabel.

IMG_5468

Drikke:

Der blev serveret vin, øl og et lille, men fint, spiritus udvalg – jeg fik dog ikke smagt på noget af dette, da det var lige tidligt nok… Til morgenmaden var der tre slags juice, en kaffeautomat med flere valgmuligheder (kaffen var rigtigt god), te og mælk.

IMG_5465

IMG_5472

IMG_5467

Stemning:

Loungen vandt meget denne morgen, da vi næsten havde den for os selv. Der var stille og fredeligt. Jeg kunne godt forstille mig, at det havde været et andet billede hvis der var fyldt – hvilket jeg dog ikke tror sker ofte, da det mig bekendt, kun er Airberlin der bruger loungen. Dermed bliver denne lidt oversete lounge ikke brugt så meget, hvilket faktisk er synd, for den er helt udmærket.

Alt i alt vil jeg honorere loungen med karakteren 4/6.

Skal du have et længere “layover”, kommer du tidligt i lufthavnen, og skal slappe lidt af, eller skal du bare drikke nogle store fadøl sammen med vennerne inden flyveturen, så kan det sagtens være en rigtig god idé at besøge CPH Appartment lounge.

Køb adgang til loungen her.


 

Share This: